Historie - Oddfellow Færøerne

Den 23. januar 1985 tog følgende brødre fra Vagar til København for at blive indviet som Odd Fellow Brødre:

Ola Hans Jacobsen
Hans Friis
Gudmund Vilhelm Olsen
Marius Joanesarson
Johan Elias Poulsen
Trygvi Fossdal Guttesen

Med på rejsen var også Ex. Mester Knud P. Jensen, som var blevet indviet i Loge nr. 60 "Hammeren" den 02. oktober 1965.
Forud for denne, for vor Loge historiske rejse, var der blevet holdt en masse møder, således at der kunne blive dannet en Odd Fellow Forening.
De 6 blev indviet i Loge nr. 23 "Christian d. IV" den 24. januar 1985, og ligeledes tildelingen af Venskabsgraden. Den 26. januar 1985 blev de færøske brødre tildelt Kærlighedsgraden og Sandhedsgraden i Loge nr. 60 "Hammeren". Daværende Br. S.S. Preben O. Rasmussen sagde, at man ville dispensere således, at en færøsk Loge kunne blive dannet, når man havde 15 brødre.
Den 09. maj 1985 kom så den store dag, hvor Odd Fellow Foreningen "Ambolturin" så dagens lys. Dette skete på Hotel Hafnia i Torshavn, og højtideligheden blev foretaget af Br.D.D.S.S. Erik Fischer. Foreningen hørte derefter under distrikt B, København, og Loge nr. 60 "Hammeren" blev vor moderloge.

Foreningens bestyrelse kom til at se således ud:

Formand:  Knud P. Jensen
Sekretær:  Johan Elias Poulsen
Kasserer:  Marius Joanesarson

og som udnævnte:

Vagt:  Ola Hans Jacobsen
Inspektør:  Hans Friis
Kapellan:  Trygvi Guttesen
Revisor:  Gudmund Olsen

Nu manglede man så blot et hjemsted, hvor Foreningen og den kommende Loge kunne have hjemme. Da de fleste af brødrene havde bopæl i Vestmanna, var det naturligt, at det blev her den kommende Logebygning skulle findes.
Gennem EL-selskabet SEV lejede man så den ene halvdel af et sammenbygget hus, og overtog dette i januar 1986. - Og så gik man ellers igang med at bygge om, således at Logesalen blev indrettet i kælderen.
Der blev solgt lodsedler i alle Loger i Danmark til støtte for byggeriet, ialt 10.000 sedler blev solgt á 10 kr. Dette gav et pænt overskud på 94.772,70 kr. Gevinst i lotteriet var et 8-dages ophold på Færøerne med ledsager. De heldige blev Søster Gudrun Mølstrøm fra Rebekkaloge nr. 54 "Gry", som selvfølgelig tog sin mand, Br. Vilhelm Mølstrøm fra Loge nr. 64 "Julius Meyer" med.
I april 1986 ik vores loge en tilgang af 10 nye brødre, og disse blev indviet i loge nr. 28 "Hafnia", fik Venskabsgraden i loge nr. 50 "Jonathan", og Kærligheds- og Sandhedsgraden i loge nr. 60 "Hammeren".
Disse var:

Remi Didriksen
Edvin Lauritsen
Torben Prior
Joen Gert Poulsen
Kári Nielsen
Jóanis Joensen
Edvard Ingebrigtsen
Poul Pøhlsgaard
Niels Boje Christensen

På Færøerne blev der arbejdet meget for at gøre logen klar, og til dette formål blev der brugt omkring 2500 arbejdstimer.
Broder Ejnar Simonsen fra loge nr. 78 "Tolerantia" med frue, søster Ester fra Rebekkaloge nr. 56 "Clementia", kom for egen regning til Færøerne, og arbejdede 119 timer med produktionen af embedsstolene. For at kunne indrette en Loge kræves en mængde remedier, og vi fik bl.a., symboler, alterbillede o.s.v. af Loge nr. 60 "Hammeren", musikanlægget af Loge nr 83 "Broen", musik til gradearbejdet af Loge nr. 60 "Hammeren". Søstrene i Rebekkaloge nr. 48 "Perlen", brugte en masse penge og arbejdstimer til vore insignier og materialer. Pladen med de 3 Kædeled til at sætte på bygningen, og inskriptionen fik vi af Loge nr. 78 "Tolerantia".
Den 09. oktober 1986 havde vi besøg af Storlogen, samt Sov.Grand Master James P. Sadler fra Nashville. Kl. 16.00 holdtes der pressemøde på Hotel Hafnia, hvor bl.a. færøernes 3 største aviser var til stede: Dimmalætting, Dagblaðið og Sosialurin.

Endelig:
Lørdag den 11. oktober 1986 kl. 14.00, blev logesalen indviet, og kl. 15.30 fandt institueringen af Loge nr. 1 "Ambolturin" sted.
Med som gæst var også Vicelagmand Jógvan Durhuus, samt Ex.mester Gylfi Gunnarsson og Br. Markús Kristinsson, fra Stuka nr. 14 "Bjarni Riddari" fra Hafnafjørður på Island, samt mange brødre fra Danmark.
Der blev modtaget et væld af gaver, telegrammer og hilsener fra vore broderloger - men det bliver for meget at nævne dem alle her. Men det skal dog nævnes, at Loge nr. 23 "Christian d. IV" forærede os en vægtig ambolt på en træstub, Loge nr. 60 "Hammeren" gav os 2 pragtfulde stave, og Br. Claus Ehlers og Br. Bjarne Jacobsen overrakte vor Loges Overmester en ambolt med hammer.
Samme aften kl. 19.30 åbnedes Logen på ritualmæssig vis i Indvielsesgraden. Her blev Br. Olaf Haldansen indviet som den første færing i en færøsk loge af færøsk gradestab, og dermed bestod logen af 18 medlemmer.
Under det selskabelige blev der fremskaffet lidt færøsk lækkeri: tørret fisk, tørret grind og spæk. De første valgte embedsmænd for Loge nr. 1 "Ambolturin" blev som følger:

Overmester:  Knud P. Jensen
Undermester:  Trygvi Fossdal Guttesen
Sekretær:  Johan E. Poulsen
Skatmester:  Marius Joanesarson
Kasserer:  Torben Prior
Ex. Mester:  Edvard Ingebrigtsen

Og hvad er der så sket siden da ??

Ja, medlemstallet gik op og ned - mest ned, desværre. Det stod efterhånden klart, at skulle vi overleve som Odd Fellow Loge på Færøerne, så måtte vi flytte.
Efteråret 1994 viste sig muligheden for, med Storlogens store hjælp, at købe vores nuværende logebygning i Torshavn. Herefter måtte der foretages en større ombygning af første sal, hvor logesalen blev indrettet. Det største arbejde i stueetagen var at indrette køkkenet. Alt dette arbejde blev lavet af logens egne brødre som på dette tidspunkt kun var 15. Den 20. maj 1995 blev salen indviet til ordensbrug, af D.D.S.S. Erik Fischer, Stormarskal Poul Møller og Storskatmester Knud Erik Jaquet. Logens embedsmænd blev indsat. Dagen blev ekstra festlig da der var brødre fra loge nr. 17 "Steen Blicher" og søstre fra Rebekkaloge nr. 68 "Klitrosen" på besøg, og aftenen sluttede med festmiddag, med efterfølgende underholdning og færøsk dans.
I 1997 fik vi Stuka nr. 21 "Þorlákur Helgi" på Island, som venskabsloge, og dette venskab har vi haft meget stor glæde af, og de har æren af at alle islandske loger fik fremstillet alle billederne til logesalen, således at der både kan holdes møde af brødre, søstre samt Lejren i vores sal. Dette blev overdraget af vore islandske brødre med Br.S.S. Geir Zoega i spidsen, den 13. oktober 2001.
Det har de sidste år gået fremad for logen, og medlemstallet passerer nu de 25.

 

 

Devise for Odd Fellow, Færøerne

Melodi: Óluvuvísan
Vinarlagið, brøður fær
kærleik vísa har
menniskjan sær heimstað
á hesi jørð sær fær.
Málið hátt, ljóðið reyst Sannleiks sigur trúgv vit hvør øðrum heilsa nú í V. K. og S.
Marius